Handelsbetingelser

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål for, hvordan du handler på Pearlbeans.dk. Finder du ikke svaret herunder, er du velkommen til at kontakte os.

Ved din bestilling af varer på Pearlbeans.dk accepterer du nedenstående aftalevilkår. Du kan altid finde de gældende betingelser på denne side. Derudover refereres til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.

 

Priser og særlige tilbud

Alle priser er i danske kroner inklusiv moms og afgifter. Leveringsomkostningerne opkræves pr. ordre med en fast pris som fremgår af købssiden.

På udvalgte varer/kategorier kan der være gratis levering ved køb over et bestemt beløb. Dette fremgår altid af hjemmesiden.

 

Betaling

Der kan betales med følgende nordisk udstedte betalingskort: Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard/MasterCard og Visa Elektron. Der betales pt. ingen kortgebyr på hjemmesiden.

Pengene bliver reserveret på din konto ifm., at ordren lægges på Pearlbeans.dk. Vi trækker dog først pengene på din konto, når varerne afsendes til den ønskede leveringsadresse. I forbindelse med delleverancer trækkes kun det beløb, der svarer til den faktiske leverance. Fakturaen sendes via e-mail. Fakturaen indeholder ikke følsomme oplysninger. det vil dog altid fremgå, at varerne er betalt med Dankort/kreditkort og af hvem.

Ved betaling vil overførslen af dine kortinformationer og det aftalte købsbeløb ske i krypteret form via indløserens software. Pearlbeans.dk gemmer ikke dine oplysninger. Net-indløseren har certificeret Pearlbeans.dk til at anvende denne betalingsform, og det er derfor sikkert at betale med kreditkort.

Vi benytter kryptering, så dine informationer er beskyttet mod tredjepart. Vi kan aldrig komme til at trække mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling.

 

Levering

Varerne leveres via vores transportører til Hent-Selv-Pakkecentre i nærheden af din bopæl. Det er et krav, at du afhenter varen inden den tidsfrist du får oplyst i Track&Trace meddelelsen. Ellers bliver varen returneret og genfremsendelse vil koste et nyt transportgebyr.

Når varerne sendes afsted fra vores lager, modtager du en e-mail med en faktura for de afsendte varer. Kan vi ikke sende alle dine varer på samme tid, modtager du kun en faktura for de varer, der er afsendt. Evt. resterende varer på din bestilling vil du modtage faktura for, når de efterfølgende afsendes.

 

Fortrydelse af køb og returnering

Ifølge forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret efter modtagelsen af varen. Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives via mail til kundeservice@Pearlbeans.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Du skal returnere din vare til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Husk altid at medbringe eller medsende faktura ved henvendelse i et Pearlbeans.dk varehus eller ved fremsendelse til Pearlbeans.dk.

 

Pearlbeans.dk’s returadresse er:

Pearlbeans.dk
Egeparken 5
2980 Kokkedal

 

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Manglende original emballage kan udgøre en værdiforringelse, hvorfor varen bør returneres i original emballage.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi købsbeløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre vi udtrykkeligt har indgået aftale om noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur.

 

Reklamation

Du har 2 års reklamationsret fra modtagelsen af varen. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der viser sig op til 2 år efter, at du modtog varen.

Du kan enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Reklamation kan ske skriftligt via mail til kundeservice@pearlbeans.dk.

 

Immaterielle rettigheder

Enhver leverance af produkter sker med respekt af de pågældende producenters immaterielle rettigheder og sælger er uden ansvar af nogen art for købers handlinger i strid med disse rettigheder.

 

Værneting

Købs- og leveringsbetingelser for Pearlbeans.dk er underkastet dansk ret og enhver tvist mellem køberen og Pearlbeans.dk, i anledning af køberens køb af varer fra Pearlbeans.dk, skal afgøres ved retten i Helsingør.

 

Revision

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 10-04-2019